Aktuelt

Udstillinger: ”Himmel og hav” Grønbechs Gård, Bornholm, Påske 2011

Salg: fra Zenith Art Paper, åbent efter aftale

Igangværende og just afsluttede projekter:

Artist in residence på Ålandsøerne, september 2010

Har fået bevilget et ’Artist en residence´ på Eckerö Post- og Tullhus på Ålandsøerne i Finland. Opholdet på en måned skal bruges til at tage billeder af himmel og hav og forberede udstillingen på Grønbechs Gård på Bornholm i forsommeren 2011, 17.april - 17.juni, 2011

Samsø Windfestival, sommeren 2010

En af initiativtagerne og hovedaktørerne i i Windfestival.dk som består af en vifte af kulturelle arrangementer med vind som tema. Arrangementerne finder sted på Samsø hen over juni, juli, august 2010. www.windfestifival.dk

Hvor Silkevejen ender. Maj 2010

International udstilling og workshop i Kulturspinderiet og Papirmuseet Bikuben i Silkeborg.

Cosmos. Silkeborg Bad, den 23. januar – 25. maj 2010

Initiativtager og medarrangør, sammen med Iben From og Steffen Tast, af den stort anlagt udstilling COSMOS som har været under forberedelse i 3 år og fandt sted første halvår af 2010. Det blev en meget vellykket udstilling med mange tankevækkende værker. Vi arbejder i øjeblikket på at få udstillingen til Nordamerika, hvor der har været interesse for udstillingen. http://www.kunsten.nu/artikler/
artikel.php?cosmos+kunstcenter+silkeborg+bad

Tidligere projekter

Samsø Højskole

I uge 12 stod jeg for en renovering af foyeren på Samsø Højskole sammen med en gruppe elever. Sofaer blev ombetrukket, væggene malet, nye lamper indkøbt og sat op, kort sagt blev alt forandret. Eleverne knoklede på.

Det urealistiske mål var også at udsmykke den store port ind til gymnastiksalen. Det nåede vi så ikke lige. På en uge.

Efterfølgende har jeg designet og udført udsmykning som samler rummet til et hele.

Udstillede på international udstilling I Sydkorea ”Across the boundaries through paper” med deltagelse af europæiske, japanske og sydkoreanske kunstnere. Udstillingen fandt sted 3 steder: i juli-august på Seonbawi Museum, august-september på Jebiwool Museum, Seoul,  og  i slutningen af september på Chiak Art Centre, Wonju.

Deltog på international workshop: ”Mere vind på landevejene” 13.-27 september, med deltagelse af 5 danske og 5 udenlandske kunstnere. Idéen var gennem et samarbejde mellem kunstnere og virksomheder at skabe nytænkning indenfor anvendelsen af alternative energiformer. Workshoppen var arrangeret af Region Midtjylland.